Fuldkornshveder

Fit&Sund diætist

Fuldkorn mætter godt og er sundt for dine tarme. Anbefalingen lyder på 90 gram fuldkorn om dagen, hvilket svarer til for eksempel to deciliter havregryn og en skive rugbrød. Vi har mange bud på, hvordan du kan få mere fuldkorn ind i din hverdag. Et eksempel kunne være disse fuldkornshveder, der har masser af smag og samtidigt mætter godt.

Husk på, at der typisk ikke er stor forskel i kalorieindholdet for fuldkornsprodukter til produkter med udelukkende hvedemel. Dog giver fuldkornsprodukterne en større mæthed, som kan hjælpe dig til at spise lidt mindre. Læs mere om fuldkorn her.

Ingredienser (12 stk.)

2 dl minimælk
25 g gær
350 g hvedemel
150 g fuldkornsmel
100 g smør
3 æg
1 spsk. sukker
1 tsk. kardemomme
1 tsk. salt 
1 æg til pensling

Fremgangsmåde

Skær smørret i mindre tern, og lad det stå på køkkenbordet, så det kan blive blødt, inden det æltes i dejen.

Varm mælken op, til den er lillefingervarm, og opløs gæren heri. Pisk æggene i, og tilsæt resten af ingredienserne. Dejen må gerne være meget klistret.

Lad dejen hæve tildækket i en time.

Tag lidt mel på hænderne, form 12 runde boller, og læg dem på bagepapir i et ovnfast fad (ca. 20 til 30 cm i længde og bredde). Lad dem hæve tildækket i yderligere en time.

Pensl hvederne, og bag dem midt i en almindelig ovn ved 200 grader i 15-20 minutter.

Energiindhold

Energi 238 Kcal
Kulhydrat 30,5 g
Protein 6,7 g
Fedt 9 g
Kostfibre 3 g