IBS – Irritabel tyktarm & kost

Hvad skyldes mave-/tarmproblemer (irriteret tyktarm), og hvorfor får man det? Der er ikke et ensidigt svar, men kosten og de fødevarer, du vælger, kan have en mærkbar indvirkning.

Vi tilbyder hjælp til:

Skriv til os

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt. 

Få styr på dine symptomer

Har du mave-/tarmproblemer, oppustethed eller andre af de ovenstående symptomer? Har din læge fortalt dig, at det er noget, du skal lære at leve med?

Så er du bestemt ikke den eneste. Heldigvis er der mange ting, du kan gøre ved din kost for at forbedre din dagligdag, fx at starte med en kostplan.

Vores autoriserede kliniske diætist, Runa, har en certificering i IBS (irritable bowel syndrome), herunder Low FODMAP-diæt. Hun kan blandt andet hjælpe dig med at få mere styr på dine symptomer og lindre eventuelt ubehag.

Det du spiser gør en forskel (kostplan)

Det er ikke lige meget, hvad og hvor meget du spiser, da det kan have en stor betydning for, hvordan din mave har det. Det er derfor vigtigt, at du bliver mere klar over din madstruktur og de madvarer, du vælger at spise, fx med en kostplan.

Op mod hver 10. dansker lider af eller har symptomer på IBS, som kendetegnes ved mavesmerter, oppustethed og ændrede afføringsvaner. For at stille en IBS-diagnose skal man først udelukke andre lidelser, da man ofte ikke kender årsagen til selve IBS-diagnosen.

Diætisten vil vejlede dig i, hvad du selv kan gøre for at mindske dine symptomer – eller måske blive helt symptomfri – så du får en bedre hverdag.

Irritabel tyktarm kan lempes med den rette kostplan

Low FODMAP-diæten er en relativt ny form for diæt og kan være en løsning for nogen mennesker.

FODMAP (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides And Polyols) handler kort sagt om kortkædede kulhydrater, som findes i en række fødevarer. Diæten er en metode, der, ved hjælp af udelukkelse af disse typer af kulhydrater, kan hjælpe os med at identificere, hvilke af kulhydraterne giver dig de symptomer, du oplever.

Nogle mennesker oplever lindring af symptomer allerede efter et par dage, mens det for andre kan tage længere tid. Derfor er det vigtigt, at du holder diæten så konsekvent som overhovedet muligt i op til 4-6 uger.

Herefter skal fødevarerne – og de kulhydrater som findes i dem – langsomt genintroduceres for at undersøge, hvordan de påvirker din tarm. Fødevarerne kan for eksempel være brød, pasta, løg, æbler og så videre. Denne proces kan for nogen være meget tidskrævende og for mange rigtig svær.

Low FODMAP-diæten er streng og omfattende, og den kræver fokus, tid og nøje planlægning. Alt dette hjælper diætisten dig selvfølgelig med. Der er mange faktorer, som kan have betydning i sammenhæng med mave-/tarmgener. Disse faktorer er vigtige at klarlægge, inden du eventuelt begynder på FODMAP-diæten.

Når du har vores autoriserede kliniske diætist med på sidelinjen, får du professionel vejledning, inden du kaster sig ud i diæten. Selvfølgelig med støtte fra diætisten undervejs. Du behøver dermed ikke at leve med dine symptomer.

Book tid, og få professionel vejledning fra vores IBS-certificerede kliniske diætist.