Begrebet ultraforarbejdede fødevarer er meget oppe i tiden, men hvad er ultraforarbejdede fødevarer egentlig, og skal vi holde os helt fra dem?
Når du går en tur gennem supermarkedet, vil du se et væld af produkter med farverige indpakninger, iøjnefaldende logoer og lange ingredienslister. Mange af disse fødevarer er ultraforarbejdede, hvilket vil sige, at de er industrielt fremstillet med ingredienser og metoder, som vi ikke selv ville kunne lave hjemme i køkkenet. Det er produkter, som typisk er meget langt fra en fødevare, som man finder den i naturen. De har ofte et højt indhold af salt, sukker og fedt og et lavt indhold af kostfibre og protein.
Når vi taler om fødevarer, kan vi helt overordnet set opdele dem i:
-
- Uforarbejdede fødevarer: Fx frugter, grøntsager, æg, fisk, kød, nødder, mælk og korn
-
- Forarbejdede fødevarer: Fx yoghurt, ost, konserves og hjemmebagt brød
-
- Ultraforarbejdede fødevarer: Fx slik, færdigretter, kiks, sodavand, forarbejdede kødprodukter, køderstatninger, margarine og nogle typer brød og morgenmadsprodukter.
Der tegner sig hurtigt et billede af, at ultraforarbejdede fødevarer er dårlige, og at uforarbejdede fødevarer er sunde, men helt så sort/hvidt kan vi desværre ikke gøre det op.
Kan nogle ultraforarbejdede fødevarer være en sund del af kosten?
Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv bør størstedelen af vores kost bestå af uforarbejdede eller let forarbejdede fødevarer, såsom frugt, grøntsager, fuldkorn, nødder, frø, bælgfrugter, fisk og fersk kød. Men en sund og varieret kost kan også indeholde ultraforarbejdede fødevarer i begrænsede mængder. Fx vil en del brød i supermarkeder være klassificeret som ultraforarbejdede, da de blandt andet indeholder tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, som øger holdbarheden af brødet. På trods af dette kan brødet sagtens være en sund og fornuftig del af kosten, der bidrager med fuldkorn og kostfibre.
Gå efter Fuldkornslogoet og Nøglehulsmærket
Her kan man eksempelvis gå efter brødtyper med Fuldkornslogoet eller Nøglehulsmærket – så sikrer man sig, at brødet har et lavt indhold af fedt, sukker og salt samt et højt indhold af fuldkorn og kostfibre. Ligeledes vil produkter som skyr, der er sødet med kunstige sødemidler, også være et ultraforarbejdet produkt – dog vil det for de fleste kunne indgå som en sund del af en varieret kost, da skyr er en mættende og proteinrig fødevare med lavt fedtindhold. Det er i den forbindelse også relevant at se på, hvad en given fødevare står i stedet for. Hvis man for eksempel skifter sin sødmælksyoghurt med tilsat sukker ud med skyr med sødemiddel, vil det formentligt være et fornuftigt skifte, selvom skyren er mere forarbejdet. Omvendt vil det være uhensigtsmæssigt, hvis man ændrer sit mellemmåltid fra et stykke frugt og en skive fuldkornsknækbrød med mager ost til en myslibar med højt indhold af tilsat sukker.
Se ingredienslisten på fødevaren
Generelt set kan man øve sig i at vende fødevarerne om i supermarkedet og kigge på ingredienslisterne. Står der ord som sukker, sirup, emulgator, modificeret stivelse eller diverse konserveringsmidler højt oppe på listen, så er det formentlig en fødevare, som ikke bør udgøre en stor del af kosten, men derimod være et supplement i ny og næ.
Det handler om de mængder du indtager
Det overordnede budskab må derfor være, at man i overvejende grad bør vælge hele, uforarbejdede fødevarer, men at det er tæt på umuligt at undgå forarbejdede fødevarer i kosten. Det er derfor helt forståeligt, at ultraforarbejdede fødevarer vil finde vej ind i kosten, og det er også helt okay. Det behøver ikke at være sort/hvidt – det handler i højere grad om mængder. Et godt udgangspunkt er at forsøge at spise efter De officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen, som du kan læse mere om her.