Knæk Cancer: Sådan spiser du dig til en lavere kræftrisiko

Fit&Sund diætist

Vores kost spiller en afgørende rolle for vores sundhed – også når det kommer til at forebygge kræft. Det, du lægger på tallerkenen, kan nemlig enten øge eller mindske risikoen for bestemte kræftformer. Heldigvis er der mange simple måder at gøre en positiv forskel på.

Mad, der beskytter

Nogle fødevarer har en dokumenteret beskyttende effekt:

  • Grøntsager og frugt reducerer risikoen for kræft i mund, svælg og strubehoved.

  • Fuldkorn og mejeriprodukter mindsker risikoen for tyk- og endetarmskræft.

Mad, du bør begrænse

Andre fødevarer kan derimod øge risikoen:

  • Forarbejdet kød (eksempelvis pålæg og pølser) samt rødt kød (blandt andet grisekød og oksekød) er forbundet med højere risiko for mavekræft og tyktarms- og endetarmskræft.

  • Store mængder salt, som ofte findes i forarbejdede fødevarer, kan også bidrage til udvikling af tarmkræft.

Vægt og sundhed

Ud over kosten er det vigtigt at bevare en sund vægt. BMI er et udgangspunkt, men det siger ikke alt om din krops sammensætning. Det viscerale fedt (fedtet omkring organerne) og fordelingen af muskler og fedt er mindst lige så vigtige.

Sådan tjekker du det selv:

  • Mål din talje på det smalleste sted mellem ribben og hoften.

    • Mænd: Under 94 cm

    • Kvinder: Under 80 cm

Hos Fit&Sund-diætisterne kan du få lavet en InBody-kropsanalyse, der giver dig præcise tal og vejledning til et sundere liv.

Små skridt i den rigtige retning

Det kan føles overvældende at skulle ændre sine vaner, men det behøver ikke at være svært. Start med små, overskuelige ændringer:

  • Brug Y-tallerken-modellen til at sikre en varieret kost.

  • Vælg Nøglehulsmærket – det garanterer mindre fedt, sukker og salt samt mere fuldkorn.

  • Kig efter Fuldkornslogoet – her er kravet til fuldkornsindholdet endnu højere end for nøglehulsmærket. Fuldkorn indeholder alle kornets dele, så du får de gavnlige fibre, vitaminer og mineraler med.

          

Få professionel hjælp

Det kan være svært at navigere i alle de modstridende råd om sundhed. Hos Fit&Sund-diætisterne er vi autoriserede af Sundhedsstyrelsen og arbejder ud fra videnskabelig dokumentation. Vi hjælper dig med at finde vej til en sundere hverdag – uanset hvor du er i landet.

Kontakt os for en uforpligtende 10-minutters samtale eller book en tid her.