Hjemmelavet mysli

Fit&Sund diætist

Denne hjemmelavede mysli har godt med fibre og protein – og desuden sunde olier fra kernerne og nødderne.

 

Ingredienser

3 dl havregryn
1/4 dl hørfrø
1/4 dl græskarkerner
1/4 dl sesamfrø
1/2 dl mandler
1/2 dl hasselnødder
1/2 dl tørrede tranebær
2 spsk. flydende honning
1 spsk. olie

 

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 150 grader.

Tilsæt alle de tørre ingredienser i en skål, og bland dem godt sammen.

Tilsæt honning og olie, og få det rørt godt ud i massen.

Hæld blandingen på en bageplade med bagepapir.

Myslien skal ristes i ca. 25 til 30 minutter. Rør rundt i blandingen et par gange.

Lad myslien køles af, inden den opbevares i en lufttæt beholder – opbevares mørkt.

 

Energi pr. 100 gram

Energi 448 kalorier
Kulhydrat 46 gram
Kostfibre 7,9 gram
Protein 12 gram
Fedt 22,6 gram