Blomkålsdeller

Fit&Sund diætist

Vil du gerne spise mindre kød og flere grøntsager? Så er denne opskrift på blomkålsdeller et lækkert alternativ til de traditionelle frikadeller.

Ingredienser (20 stk.)

2 spsk. olie
2 æg
100 g quinoa
200 g blomkål
2 fed hvidløg
1 løg
1 tsk. spidskommen
1 tsk. gurkemeje
saft af 1/3 citron
1 dl mel
Salt og peber
Tip: Vil du spare på fedtindholdet, kan du undlade at tilsætte de 2 spsk. olie og i stedet stege dellerne i en varmluftsovn eller airfryer.

Fremgangsmåde

Kog quinoaen efter anvisning på pakken, og lad den køle af før brug.

Skyl og finhak blomkålen til blomkålsris i en minihakker eller foodprocessor.

I en skål blandes kogt quinoa, blomkålsris, finpresset hvidløg, spidskommen, gurkemeje, citronsaft, og drys grundigt med salt og peber.

Vend æggene i farsen, og tilsæt melet. Rør godt sammen. Det er vigtigt, at farsen er meget klistret, så den kan formes med hænderne. Tilsæt lidt ekstra mel eller vand, hvis du synes.

Tag 1 spsk. fars, og steg blomkålsdellerne på en pande i lidt olie. Vend dellerne efter 6-8 minutter og værsgo’ – så har du skønne smagfulde vegetardeller, der både kan bruges til madpakke og aftensmad.

Energifordeling pr. 100 gram

Energi 175 kcal
Protein 6,4 g 
Fedt 7,5 g
Kulhydrat 18,7 g 
Kostfibre 3,5 g