Low FODMAP-diæten er en evidensbaseret koststrategi, der anvendes til at lindre symptomer på irritabel tyktarm (IBS), herunder oppustethed, mavesmerter og ændret afføringsmønster. FODMAP er en forkortelse for Fermenterbare Oligosakkarider, Disakkarider, Monosakkarider og (And) Polyoler – en gruppe kortkædede kulhydrater og sukkeralkoholer, som hos visse personer kan give mave-tarm-gener.
Hvad indebærer Low FODMAP-diæten?
Low FODMAP-diæten er en struktureret eliminationsdiæt, der typisk forløber over tre faser. Først reduceres eller udelukkes FODMAP-holdige fødevarer i 4 til 8 uger (eliminationsfasen). Herefter følger en gradvis genindførelse af de forskellige FODMAP-grupper (reintroduktionsfasen), hvilket gør det muligt at identificere individuelle triggere. Slutteligt etableres en langvarig, personlig kost (vedligeholdelsesfasen), der tager højde for tolerancen over for forskellige FODMAPs.
Da fødevaretriggere varierer fra person til person, er det vigtigt at gennemføre reintroduktionsfasen systematisk for at opnå en individualiseret kost. Langvarig restriktion af FODMAPs uden reintroduktion kan have negative konsekvenser for tarmens mikrobiota og den overordnede ernæringsstatus.
Hvorfor virker Low FODMAP-diæten?
FODMAPs absorberes dårligt i tyndtarmen og kan trække væske ind i tarmen. I tyktarmen fermenteres de af tarmbakterier, hvilket kan føre til øget gasproduktion og strækning af tarmvæggen – mekanismer, der menes at bidrage til symptomer som oppustethed, smerter og diarré. Ved at reducere mængden af disse kulhydrater i kosten, mindskes den øgede væske og fermenteringen i tarmen.
Hvem kan have gavn af diæten?
Low FODMAP-diæten er særligt anvendelig for personer diagnosticeret med IBS. Forskning viser, at op til 70 til 75 % af IBS-patienter oplever symptomlindring ved korrekt implementering af diæten. Det er dog væsentligt at understrege, at diæten ikke er en permanent løsning, men et redskab til individuel symptomlindring, og at den altid bør følges i samarbejde med en klinisk diætist.
Eksempler på fødevarer med højt og lavt FODMAP-indhold
Fødevarer med højt FODMAP-indhold (bør reduceres i eliminationsfasen):
- Frugter: Æbler, pærer, vandmelon, mango, ferskner
- Grøntsager: Hvidløg, løg, blomkål
- Mejeriprodukter: Komælk, yoghurt, fløde
- Sødemidler og sukkerarter: Honning, sorbitol, mannitol (ofte i sukkerfri produkter).
Fødevarer med lavt FODMAP-indhold (anbefales i eliminationsfasen):
- Frugter: Bananer, appelsiner, blåbær, kiwifrugt
- Kulhydrater: Ris, quinoa, glutenfri brød
- Mejerierstatninger: Laktosefri mælk og yoghurt.
Vil du gerne have hjælp til din kost? Så kontakt vores diætist her.
Hvorfor søge professionel hjælp?
1. En kompleks diæt
Low FODMAP-diæten er struktureret i flere faser og indebærer en række kostmæssige begrænsninger, som kan være vanskelige at håndtere uden faglig støtte. En diætist kan hjælpe med at skabe overblik og sikre korrekt implementering.
2. Individuel tilpasning
Tolerancen over for FODMAPs varierer betydeligt fra person til person. En diætist kan tilpasse diætens indhold og forløb til dine specifikke behov og reaktioner, så du undgår unødvendige restriktioner.
3. Støtte i genindførelsesfasen
Efter elimineringsfasen følger en kontrolleret genintroduktion af FODMAP-holdige fødevarer. Denne fase er afgørende for at kunne identificere individuelle triggerfødevarer og bør helst foregå med professionel vejledning.
4. Ernæringssikkerhed
Ved længerevarende kostomlægninger er der risiko for fejlernæring. Diætisten sikrer, at kosten fortsat dækker dine behov for vitaminer, mineraler og andre essentielle næringsstoffer. Det anbefales derfor på det kraftigste at søge vejledning hos en klinisk diætist, hvis du har IBS og ønsker at afprøve low FODMAP-diæten.
5. Motivation og støtte
At gennemføre en restriktiv diæt kan være både praktisk og mentalt udfordrende. Diætisten fungerer som sparringspartner og støtter dig undervejs, hvilket øger chancen for et godt resultat.
Kontakt vores diætist her og få langt en plan for din FODMAP-diæt.
