Lækre bananpandekager (uden mælk og mel) som kan spises både som morgenmad, mellemmåltid eller til dessert.
Ingredienser (8 stk.)
1 banan
3 æg
1 dl havregryn
1/2 tsk. vaniljepulver
1 tsk. bagepulver
1 tsk. smør/olie til stegning
Fremgangsmåde
Blend banan, æg, havregryn, vaniljepulver og bagepulver sammen til en ensartet masse.
Varm en pande op til middelvarme og kom smør/olie på.
Kom dejen på panden i små klatter, og vend dem når de er gyldne.
Pandekagerne serveres lune.
Tip: Kan toppes med lidt skyr og frisk frugt eller som på billedet med sirup og mandler.
Energi pr. pandekage 30 gram/100 gram
Energi 50/158 kalorier
Kulhydrat 5/16 g
Protein 2/8 g
Fedt 2/7 g
Kostfibre 0,5/2 g